Visa/Dankort
Visa/Dankortet er 2 kort i 1. I Danmark bruges kortet primært som Dankort og i udlandet som Visakort.
Dine fordele med Visa/Dankort
- Kortet er et Dankort og et internationalt betalingskort i ét og kan bruges stort set overalt
- Årsgebyr på Visa/Dankort er gratis for kunder med gebyrfri hverdag. Øvrige kunder betaler 200 kr. om året
- I Netbank og Mobilbank kan du selv spærre dine kort og aktivere nye kort
- Du kan få den samme pinkode til alle dine kort
- Du kan betale kontaktløst - dvs. uden at bruge din PIN-kode ved køb op til 350 kr.
Apple Pay og Google Pay
Har du Visa/Dankort, kan du betale med Apple Pay, hvis du har et nyere Apple produkt og med Google Pay, hvis du har en Android telefon. Det er nemt, hurtigt og sikkert.
Vær opmærksom på forbrugsgrænsen på Visa-delen
Et Visa/Dankort er to kort i ét. Kortet har en Visa-del og en Dankort-del.
Når du handler i udlandet, er det altid Visa-delen, du bruger.
Når du handler i Danmark, kan det både være Visa-delen og Dankort-delen, som bruges. Hvis du eksempelvis bruger Apple Pay eller Google Pay, er det Visa-delen, du bruger. Og i så fald skal du være opmærksom på, at der på Visa-delen er en forbrugsgrænse på 25.000 kr. pr. løbende 14 dage.
På Dankort-delen er der ikke en forbrugsgrænse.
OBS: Har du udfordringer med at holde dig under beløbsgrænsen på 25.000 kr., så kan du med fordel vælge et Mastercard Debit, hvor der ikke er en beløbsgrænse. Læs mere her.
Design dit eget kort
Et festligt foto, et flot portræt eller bare et billede af én du holder af? Med vores kortdesignprogram kan du designe dit eget personlige Visa/Dankort.
Bestil kort med dit eget design her
Ved udløb af kort med eget design, genbestiller vi et nyt kort uden billede. Ønsker du dit kort genbestilt med billede, skal du selv bestille det inden kortets udløb.
Sikker nethandel
Når du handler på nettet med dit kort, vil du ved køb over 225 kr. skulle bekræfte købet med MitID. Dit kort er automatisk klar til handel på nettet med MitID.
Hvis du ikke ønsker at anvende MitID ved betaling, kan du i stedet oprette en engangskode til betaling. Det kræver at du tilknytter dit mobilnummer og en kode til dit betalingskort. Du skal bruge MitID til at oprette betaling med kode.
Læs mere og tilmeld dit kort på Dankort.dk eller nets.eu/sikkernethandel
Tilbageførsel af betalinger
Vil du lave en indsigelse eller tilbageføre en betaling? For eksempel fordi beløbet er større end det, du har accepteret. Eller kender du slet ikke til betalingen?
Hævegrænser i Danmark
Visa/Dankort
I automater med navnet KONTANTEN
(hverdag ml. 9-18) 10.000 kr.
I automater med navnet KONTANTEN
(øvrige tidspunkter) 6.000 kr.
I øvrige automater
2.000 kr.
Hævegrænser i udlandet
Visa/Dankort
Hævning i automater pr. dag
2.000 kr.
Maks. forbrug pr. løbende 14 dage
25.000 kr.