Trade finance
International handel kan være forbundet med usikkerhed og risici, du ikke oplever, når du handler herhjemme.
Inden du starter handel med udlandet, bør du spørge dig selv om, hvor godt du kender samhandelspartneren, hvilke risici du vil påtage dig, og hvordan betalingen skal afvikles?
Om remburs
Hvad enten du er eksportør eller importør, er remburs en af de sikreste betalingsformer på de internationale markeder.
Remburs anvendes især, når eksportør og importør ikke kender hinanden, og derfor begge stiller krav til sikkerheden i handlen.
Importørens bank forpligter sig ved udstedelse af en remburs til at betale eksportøren, når denne har opfyldt rembursens betingelser. Betingelserne er typisk, at eksportøren rettidigt præsenterer en række korrekte dokumenter under rembursen. Bankerne vil kun kigge på dokumenterne i forhold til rembursen, og ikke på underliggende kontrakter, aftaler eller varens stand.
Hent fremsendelse af eksportdokumenter her
Om international inkasso
Inkasso vil sige, at køber - mod betaling eller accept af en veksel - får udleveret de dokumenter, som sælger har sendt frem.
International inkasso er altså en opkrævning via banken af sælgers tilgodehavende hos køber - for sælgers regning og risiko. Det har intet at gøre med, at få sine penge hjem gennem en advokat dvs. retslig inkasso.
International inkasso sker efter de internationale inkassoregler, der er accepteret af de fleste lande og banker. Du er velkommen til at komme ind i banken og få en kopi af reglerne.
Garantier
En international garanti er et instrument, der sikrer dig eller din samhandelspartner i tilfælde af kontraktbrud.
Der findes flere forskellige garantityper og der kan sagtens indgå flere garantityper i en kontrakt.
Du skal være opmærksom på, at lokale forhold og regler kan have stor indflydelse på, om det er Vestjysk Bank, der skal udstede garantien, eller om det er en udenlandsk bank, der skal udstede garantien mod modgaranti fra Vestjysk Bank.
Hent bestilling af garanti her
Spørgsmål? Vi hjælper gerne
Kontakt os på 96 63 21 70 eller send en mail til os på rsv@vestjyskbank.dk, så finder vi ud af det.
Book et gratis og uforpligtende møde
Udfyld formularen. Så ringer vi til dig og aftaler et tidspunkt.
Når du udfylder formularen, sender du personlige oplysninger til os. Vi passer godt på dem og anvender dem udelukkende til at imødekomme din henvendelse. Læs vores retningslinjer for behandling på vestjyskbank.dk/persondata