1000-kronesedler og ældre sedler bliver ugyldige efter 31. maj 2025
24. april 2025
Nationalbanken har besluttet at udfase 1000-kronesedler, og samtidig hjemkaldes alle seddelserier udstedt før 2009.
På Nationalbankens hjemmeside kan du se, hvilke sedler der bliver ugyldige.
Hvis du ønsker at sætte 1000-kronesedler eller ældre sedler ind på din konto i Vestjysk Bank, kan du benytte KONTANTEN pengeautomater uden gebyr. Vær opmærksom på, at du ved indsætning af kontanter ifølge hvidvaskreglerne skal angive, hvor kontanterne stammer fra.
Hvis automaten ikke tager imod dine sedler
Vil pengeautomaten ikke tage imod dine ældre sedler, skal du henvende dig i din lokale filial senest onsdag den 28. maj. Alle pengeinstitutter holder lukket fredag den 30. maj efter Kristi Himmelfartsdag.
Efter fristen kan du stadig få vekslet dine sedler
Fra 1. juni 2025 til 31. maj 2026 vil det kun være muligt at veksle 1000-kronesedler og ældre sedler hos Danmarks Nationalbanks indleveringssteder.
Frister for erhvervskunder/butikker
Efter den 31. maj 2025 har butikker mulighed for at komme af med ugyldige sedler ved at:
- Henvende sig i banken til og med den 13. juni 2025
- Aflevere pengene i døgnboksen til og med den 30. juni 2025 (forudsat, at der er indgået en døgnboksaftale med Nokas)