13.500 boligejere med F3- og F5-lån får højere rente

4. april 2025

Totalkredit har 13.500 boligejere, der skal have ny rente på deres Tilpasningslån fra den 1. juli 2025. Desværre vil disse boligejere opleve en højere rente end de seneste tre til fem år. Den gode nyhed er, at renten ikke bliver lige så høj som ved rentetilpasningerne de seneste to år.

Billigst at ændre lånet nu

Når dit lån skal have ny rente, er det en god mulighed for at overveje, om du stadig har det lån, der passer bedst til din økonomi. Det er ofte billigere og nemmere at ændre lånet nu. Fristen for ændringer er den 30. april 2025.

Højere ydelse til sommer

Renterne er i dag højere end ved sidste rentetilpasning. Renten stiger mest for F5-lån, da renten for fem år siden var ca. 0%. F3- og F5-renten forventes at blive omkring 2,4-2,5%, hvilket vil påvirke dine månedlige låneydelser. Det betyder, at du skal afsætte flere penge i dit budget til at betale den højere ydelse.

Centralbankernes indflydelse

De højere renter skyldes, at centralbankerne i Europa og USA har hævet deres styringsrenter for at bekæmpe høj inflation. Dette har påvirket F3- og F5-renterne, som forventes at blive lavere end i 2023 og store dele af 2024. Læs mere i Renteudsigten.

Prøv Totalkredits Rentetilpasningsberegner

Vil du gerne have en indikation af, hvad renten og ydelsen på dit lån vil være, så prøv Totalkredits Rentetilpasningsberegner.

Har du det rigtige lån?

Hvis du er bekymret for fremtidige rentestigninger, bør du tale med din rådgiver i dit pengeinstitut. Der er mange muligheder for at få et lån med en renteprofil, der passer til dine behov. Kontakt din rådgiver inden den 30. april 2025, som er fristen for at ændre dit lån.

Fast rente eller kortere rentebinding?

Du kan overveje at skifte til et fastforrentet lån, hvis du ønsker stabilitet. Renten er højere end forventet F3- og F5-rente, men du kender din rente i hele lånets løbetid. Alternativt kan du forkorte din rentebinding, hvis du tror på lavere renter inden for kort tid. Vær dog forberedt på, at renten også kan stige hurtigt.