Jesper Drud Bille er ny medarbejder i Vestjysk Bank Aarhus
21. januar 2025
Vi har ansat Jesper Drud Bille i en uddannelsesstilling som privatrådgiver i bankens filial i Aarhus
Han har en finansbachelor og har tidligere arbejdet 10 år som ejendomsmægler hos Danbolig i Beder. Det seneste år har han haft en gourmet- og vinforretning sammen med sin ægtefælle.
Parret bor i Beder lidt uden for Aarhus, men har netop solgt deres hus og flytter til februar ind til midtbyen. Jesper har en stor interesse for vin og har flere gange rejst til Frankrig for at besøge vingårde. Fritiden bruges gerne i selskab med vennerne, for eksempel ved at gå ud at spise eller se stand-up. Derudover holdes formen vedlige med et par ugentlige løbeture.