Ny privat- og erhvervsrådgiver i Vestjysk Bank Horsens

17. MAJ 2024

Vestjysk Bank har ansat Christian Elander som privat- og erhvervsrådgiver i Horsens filialen.

Han kommer fra en tilsvarende stilling i Arbejdernes Landsbank og har tidligere også arbejdet med både privat og erhverv hos Nykredit.

Privat bor Christian i Lund ved Horsens sammen med hustruen Anja og deres to drenge på fire og syv år. I fritiden spiller han padel, og når tiden tillader det, tager han gerne ud til Skjern Å for at fiske efter danske laks.