Ny privatrådgiver i Vestjysk Bank Herning
11. JANUAR 2024
Vestjysk Bank har ansat Mette Myllerup Mikkelsen som privatrådgiver i Herning.
Hun kommer fra en stilling som privatkunderådgiver hos Nordea. Udover en bankuddannelse har Mette også en butiksuddannelse med speciale i guld, sølv og ure.
Privat bor hun i Gjellerup sammen med kæresten Niclas og deres to drenge på henholdsvis to og fire år. Med to små drenge er der travlt, og fritiden bruges i høj grad på hyggeligt samvær med familie og venner. Mette har et nytårsforsæt om, at den lille familie skal begynde på fælles løbeture i 2024.